En skøn dag i selskab med menigheden og Gud.

D. 5. september holdt Kolding Kirkecenter Kirkedag. Det var en dag hvor menigheden samles om lovsang, undervisning, god mad, leg og fællesskab.

Vi startede dagen klokken 9:00 med morgenkaffe med rundstykker og hvad der ellers hører til. Da vi havde nydt kaffen trådte lovsangsgruppen til og ledte os i lovsang.

Efter lovsangen gik børnene for sig hvor der var aktiviteter for dem, og vi andre blev i salen hvor Mikael Schlosser fra Thisted Pinsekirke underviste ud fra temaet “Brug de gaver du har fået” med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 12 vers 4-8 hvor Paulus taler om de gaver Gud har givet os og hvordan vi skal forvalte dem – ikke bare når vi er i en kirkelig sammenhæng, men i alle livets forhold. Det var en inspirerende formiddag hvor det ikke bare var Mikael der talte, men hvor alle deltog i dialogen.

Og så blev det frokosttid, og som bekendt: “Uden mad og drikke o.s.v.” Jørgen og Jytte havde ansvaret for en dejlig frokost med både koldt og lunt. Men i forbindelse med et sådan arrangement er der mange ting der skal laves, og alle deltagere havde på forhånd fået tildelt forskellige opgaver i løbet af dagen, så alt fungerede uden brug af “Tordenskjolds soldater”.

Det kan være svært med mange bolde i luften.

Billede 1 af 6

Efter frokost skulle der leges – både børn og voksne. Der blev konkurreret på livet løs, og alle hyggede sig.

Da legen var færdig blev der fundet et vinderhold som var det hold der havde fået samlet flest point, og de fik “Guld” strøet ud over sig – sådan helt bogstaveligt.

Med fælles hjælp

Billede 1 af 2

Allerede fredag aften samledes nogle af menigheden for at gøre klar til Kirkedag, og især det der foregik i køkkenet tiltrak sig en del opmærksomhed. Her var pigerne igang med at pynte cupcakes til Kirkedagens eftermiddagskaffe. Med Natascha som igangsætter blev det til nogle meget fantasifulde og flotte kreationer.

Så er kaffen klar

Billede 1 af 2

Og med et par billeder af kaffebordet – inden det blev plyndret – slutter vi af med en tak til Mikael Schlosser og hans familie samt alle der deltog, men især til Gud fordi vi havde mulighed for at samles på denne måde og både få åndeligt såvel som fysisk føde og fællesskab.