
Som tidligere annonceret havde vi årets Julefest i KKC d. 7-12-25 hvor alle var velkommen. Og det var der mange der tog imod, så vi var nok et sted mellem 90 og 100 mennesker – de fleste medlemmer af menigheden og som sædvanligt mange børn i alle aldre.
Formiddagen startede med, at vi blev budt velkommen af Marian, som er leder af børnearbejdet og en del af kirkens ledelse. Hun fik hjælp af sin datter, Johanne. De to præsenterede også dagens program.


Og så blev der sunget julesange hvor menigheden blev ledt i sang af kirkens lovsangs gruppe.

Derefter var det Børnekirkens tur til at fortælle os lidt om Juleevangeliet, og det foregik på en lidt anderledes måde. Man havde nemlig inviteret nogle af de personer som omgav hovedpersonen, nemlig Jesus Kristus, ind til et interview. Det drejede sig først om Jesu Moder, Maria som fortalte om sin oplevelse da hun blev kontaktet af englen Gabriel, som fortalte hende, at hun skulle føde Guds Søn.


Herefter var der et mellemspil i form af et dejligt sangindslag hvor børnene sang for os.

Den næste gæst var en af hyrderne fra marken. Han fortalte om hvordan de pludselig fik besøg af en hel flok engle som sagde de ikke havde noget at frygte, og at de kom med et budskab af stor glæde som gjaldt alle mennesker. De fortalte nemlig at Jesus Kristus, Guds Søn, Frelseren var født inde i Bethlehem.


Den sidste gæst var ikke mindre end en af englene. Hvordan var det at bringe et så fantastisk budskab direkte fra Gud til mennesker?

Efter disse meget specielle indslag med medvirkende fra mere end 2000 år siden, fik vi lidt sang igen. Først en lille gruppe med Taline i front.

Det næste blev en solo udført af Lilje.

Og nu syntes Jørgen, at vi skulle have det lidt sjovt. Den første leg havde en af Julens faste ingredienser som omdrejningspunkt, nemlig brunkagen. Og brunkagen skulle placeres på panden med nakken lagt langt tilbage. Så skulle man transportere brunkagen fra panden og ind i munden uden at bruge andet end sine ansigtsmuskler og grimasser der kunne passe. Jørgen viser lige hvordan det gøres og hvordan man reagerer når det lykkes.


Og så er det menighedens tur.

Så er det de tre finalisters tur med Lilje som endelig vinder.

Tilbage til noget seriøst. Selvfølelig kan vi ikke have en Julefest uden at Guds Ord forkyndes, og dette stod Tove for. Hun talte over emnet “Intet er umuligt for Gud”.

Og nu kommer vi til noget vi alle har været meget spændte på. Vi skal nemlig gå rundt om juletræet medens vi synger julesalmer. Men det mest spændende var, at det skulle foregå ude i den nye sal, som ganske vist ikke er helt færdig med indretning og teknik, men vi tog glæderne lidt på forskud. Så hele menigheden vandrede fra vores nuværende kirkesal ned gennem caféen, gennem den nye mellemgang og ud i den nye bygning, gennem den nye foyer og ind i den nye sal. Her blev vi mødt af en kæmpe stor, smuk juletræ midt i et stort, lyst lokale som vi fremover kan kalde vort kirkehjem. Vi takker Gud for det mirakel, at denne bygning nu står her og næsten er klar til brug.


Da vi havde sunget et par julesalmer skulle børnene selvfølgelig have deres slikposer. Marian delte ud og børnene stod – for det meste – pænt i kø.


Og så var der lige det med børn i alle aldre. Til sidst kom en af de noget ældre børn kravlende – måske for at skjule sin højde – op for at få en slikpose. Der er jo nogen der aldrig rigtig bliver voksne.

Så måtte vi igen forlade den nye sal og gå ind i caféen, for hvad er en Julefest uden mad? I år havde vi igen sammenskudsgilde hvor forskellige fra menigheden kom med forskellige juleretter så der var nok til alle. Maden blev anrettet nede i børnekirken så man måtte pænt stå i kø – som strakte sig fra foyeren til børnekirken- for at hente det man havde lyst til ved det veludstyrede bord. Så fordelte folk sig i de forskellige rum i Børnekirken og Caféen og nød maden og samværet for til sidst at hjælpe hinanden med oprydningen. Derefter kunne vi alle sige tak for en dejlig Julefest – til hinanden og til Ham der havde gjort det hele muligt, nemlig Gud.



