”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Lukas 4, 18-19
“Gå derfor ud og gør alle folkeslagene til Mine disciple(…)” Mat. 28,29
Som vi læser mange gange i biblen, er vi som kristne kaldet til at dele det gode budskab om Ham. Det ligger som menighed vores hjerte nært ikke blot at række ud lokalt, men at række ud og støtte mission i verden uden for vores eget arbejde. Der er mange behov og vi kan ikke dække dem alle. Derfor udvælger vi nogle få, som du kan læse om herunder.
På billedet kan du se nogle af de kerneord, der afspejler menighedens hjerte for mission – lokalt og globalt.
Menigheden har forpligtet sig på, at minimum 10 % af menighedens samlede indtægter (inkl. tiende og gaver) skal gå til missions arbejde, der ikke er i direkte relation til menighedens lokale arbejde i Kolding. Midlerne fordeles til at støtte missions arbejde i Indenrigs Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), udlandet og ad hoc.
Dette kunne fx være fast støtte til missionærer i Tanzania, støtte til et projekt i Grønland og akut støtte til fx nødhjælp i Ukraine. Støtten er ikke nødvendigvis delt lige op imellem de 3 områder.
Det støtter vi nu
- Skole i Tanga, Tanzania.
Kolding Kirkecenter har i mange år haft et partnerskab med missionærparret Tabitha og Thorkild Jensen, som har været i Tanzania siden 1987. Læs mere om deres arbejde her. I Tanzania støtter vi lærerløn til kristne lærere en børnehaveklasse i et muslimsk område i Tanga. Støtten gør det muligt at lærerne kan drive skolen og samtidig forsørge deres familier. Både børn og voksne er meget taknemmelige for, at de har mulighed for at komme i en skole.
Vær meget gerne med til at bede for arbejdet i Tanzania:
For børnene beder vi om godt helbred, god indlæring og fremtid. For lærerne beder vi om visdom i deres arbejde og beskyttelse for dem og deres familier. Vi beder desuden for beskyttelse og visdom for Tabitha og Torkild i deres daglige virke og evangelisation.
Projekter vi bl.a. har støttet
Betesda Rehabilitering, som er et dansk godkendt behandlingscenter for misbrugere funderet på den kristne tro. Læs mere om centeret her.
Danske Hospitalsklovne, samarbejder for ”at styrke børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem”. Læs mere her.
Julemærkehjemmene i Danmark hjælper børn med at bekæmpe ensomhed, mobning, lavt selvværd og/eller overvægt. Læs mere her.
Mission Fiskerbåde var et projekt som havde til formål at give de fattige i Filippinerne en mulighed for hjælp til selvhjælp ved at give dem fiskerbåde og ikke fisk.
I det nordlige Nigeria har vi igennem Tunde Bolanta (vores lokale samarbejdspartner i mange år) støttet med kirkebyggeri og motorcykler til præster og ledere, så de kan nå længere og hurtigere ud området, som er præget af stor forfølgelse af kristne.
I Kenya har vi støttet en søndagsskolebygning og kirkebyggeri i samarbejde med Søren og Birgitte Pedersen, som har arbejdet med stålkonstruktioner, mission og kirkebyggeri. De har bygget over 2200 kirker siden de kom til landet i 1991. Læs mere her.
Nødhjælp i Ukraine: Da krigen brød ud i Ukraine i 2022 samlede vi ind til nødhjælp til uddeling i Odessa og omegn. Det skete i samarbejde med Citykirken i Aarhus og Pinsekirken i Korsør samt Pinsekirkens i Korsørs lokale partner i Odessa.