Kirkens mission
Menighedens mission er: ”Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i himlen” (Matt.6.10)
Det tror vi sker ved, at vi modtager og afspejler Guds kærlighed til verden. (1.Joh.4.19 og Matt.22.37-39)
Kirkens fokusområder
Kirkens Værdier og nøgleord
- Gudstjenester, hvor Jesus er i centrum, hvor Helligånden får lov at virke og hvor vi mødes som HEL kirken & som familie
- Netværksgrupper med fokus på:
- Gudsrelation (vi beder sammen, vi deler Guds ord)
- At vi kommer tættere på hinanden – vi deler liv
- At vi har plads til at inkludere nye
- At vi vokser i discipelskab
- Børnekirke
- At vi sikrer at give Jesus videre til næste generation
Kirkens Trosbekendelse
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved
Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og
begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til
himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han
skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Vi har følgende kommentarer til trosbekendelsen:
- Vi tilslutter os treenighedsforståelsen om Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd og mener, at aktiv brug af nådegaver er et centralt udtryk for nytestamentligt menighedsliv.
- Vi tror på, at kirken som Guds redskab her i verden skal formidle enhed og forsoning, at være til rådighed for Gud i tjeneste og tilbedelse, at inkludere mennesker af alle racer, sprog og samfundslag og at formidle budskabet om Guds kærlighed og frelse i Jesus Kristus i konkret mission.
- Vi tror, at hele Bibelen er inspireret af Gud. Den åbenbarer Hans væsen og relation til mennesker. Vi har et klassisk bibelsyn og mener, at skriften, som øverste autoritet, er rettesnor for undervisning og vejledning i kirke og hverdag (Lausannepagten).
- Vi mener, at dåb forudsætter bekendelse om omvendelse og tro på Jesus Kristus som Herre.
- Vi tror, at Gud har sat tjenestegaver i kirken til at opbygge og udruste de hellige, således at alle kan tjene med sine nådegaver og i sin Gudgivne drøm.